gratis
Fællessang
Dørene åbner en time før
Struer SangKraftcenter og Folkets Hus inviterer til en hyggelig og stemningsfuld aften med fællessang.
Tirsdag den 10. marts kl. 19.00 inviterer vi indenfor til en gratis fællessangsaften, hvor musikken og fællesskabet er i centrum.
Aftenens hovedperson er Helga Knudsen, som har sammensat aftenens sange og undervejs vil fortælle om sine valg – hvorfor netop disse sange betyder noget særligt, og hvilke historier der knytter sig til dem. Helga er en del af Struer Gymnastikforening, som i år kan fejre sit 100-års jubilæum, og hendes sangvalg vil også afspejle det stærke lokale engagement og fællesskab.
Vi synger sammen, akkompagneret af en velspillende trio, der skaber den musikalske ramme om aftenen.
I Struer – Lydens By – holder vi af at samles om musikken. Fællessangen er noget helt særligt: Den forbinder os, skaber nærvær og styrker den musikalske fællesskabsfølelse. Når vi synger sammen, bliver vi en del af noget større.
Arrangementet er gratis, og i pausen vil der være salg af kaffe og kage.
Tag en ven, en nabo eller hele sangglæden under armen – og vær med til en aften fyldt med toner, fortællinger og fællesskab.
Vi glæder os til at synge sammen med jer.