Et af Danmarks ypperste bands leverer et top-trimmet rock-show, der ligger rystende tæt opad originalen. Showet er en hyldest til den canadiske rock-stjerne, og bandet gengiver alle de kendte hits med stor professionalisme.
BRYAN ADAMS TRIBUTE høster stor anerkendelse i udlandet, hvor bandet betegnes som det bedste tribute-act til Bryan Adams i Europa.
Frontmand Claus Hassing, der både lyder som og ligner Bryan Adams, fuldender billedet af, at man lytter til originalen, mens man rocker med på Summer of 69, Cuts Like A Knife, Heaven, Run To You, Everything I Do og alle de andre Adams sange.
BRYAN ADAMS TRIBUTE er i den grad leveringsdygtige i en musikalsk oplevelse, der kommer helt ud til bagerste række – hver gang!