150
Siddekoncert
Tirsdag 2. maj kl. 19.30 giver Ensemble MidtVest en helt unik og anderledes koncert i Folkets Hus i Struer, hvor de improviserer direkte på scenen sammen med jazzpianisten Carsten Dahl.
Da ensemblet indledte samarbejdet med pianisten Carsten Dahl i 2007, var det både med stor begejstring og uvished om, hvad improvisationen skulle komme til at betyde. De næste ti år markerede ikke blot et seriøst arbejde frigjort fra den nedskrevne musik, men også nogle af de mest transformerende øjeblikke i ensemblet.
“Udgangspunktet er aldrig en melodi”, forklarer Charlotte Norholt, som er ensemblets fløjtenist. ”Faktisk er det helt abstrakt. Høj energi og et stærkt udtryk kan f.eks. være et fælles punkt, og derfra finder vi ind i noget sammen. Vi har en ekstremt stor tillid til hinanden, og det hænger sammen med det fælles musikalske sprog, vi har udviklet. Det er øjeblikket, der inspirerer, og vi mærker et stærkt nærvær, når vi improviserer”, fortæller hun.
l