The British Invasion

Siddekoncert
Torsdag den 6. oktober 2022 kl. 20.00 (dørene åbner 1 time før)
Entré: kr. 250 + gebyr
6 fadøl: kr. 225 + gebyr
 (Køb 6 fadøl og betal kun for 5)
Billetsalget er startet på ticketmaster.dk. Spørgsmål eller hjælp til billetsalg på 9785 1157

Efter “Woodstock 50 Years”, “The Beatles – Final Albums” og “Rolling Stones – It’s Only Rock ‘N’ Roll” fortsætter Classic Artists koncerterne med en af de vigtigste perioder i populærmusikkens historie. “The British Invasion”, som musikken fra de mange engelske rock og pop-grupper, der opstod i midten af 1060’erne, kaldes under ét.

Den ikoniske musik fra tresserne er også en del af ballasten hos de fire garvede solister – Bjørn Fjæstad, Poul Halberg, Søren Sko og Dicte, der hver giver deres bud på kendte klassikere, når de går på scenen i dette brag af en koncert, er de bakket godt op af koncertens backing band under ledes af kapelemster Kennet Lauridsen.

The British Invasion – musikken der indtog USA og den vestlige verden

I midten af tresserne ramte en bølge af musik fra britiske pop- og rock bands omverdenen som en tsunami. En ungdomskulturrevolution, og tydelig modkultur til den massive amerikanske påvirkning af underholdningsindustrien, der havde præget efterkrigstiden.
The Beatles og The Rolling Stones var en del af The British Invasion, men grupper og solister  som The Who, Kinks, The Animals, Cream, Manfred Mann, Spencer Davies Group, Donovan, Cilla Black, bare for at nævne nogle få, var alle med til at definere den nye musikalske tidsalder.

Tidens unge tog sultent musikken til sig, når de britiske grupper med stor dygtighed kombinerede hvid amerikansk rock n’ roll og de farvede amerikaneres bluesmusik. Den nye musik var generelt mere rå og upoleret, og præget af forskellige stilarter. Det karakteristiske Merseybeat, The Beatles med flere, opstod i og omkring Liverpool, og var meget forskellig fra de mere blues inspirerede grupper som The Rolling Stones, The Animals m.fl.
I mellem disse poler opstod en rigdom af grupper som, hver på deres måde, fandt en niche og opfyldte et behov hos tidens meget bevidste ungdom.

The British Invasion var primært musik, men også forskellige bud på livsstil, herunder påklædning. De unge kunne nu identificere sig med forskellige musikalske udtryk, og gennem livsstil og uniformering, signalere hvilken type musik der var deres foretrukne.
De ældre generationer så hovedrystende til, mens ungdommen fandt sammen i et spirende oprør mod de bestående normer, og en ny bevidsthed der også skulle blive en faktor i den politiske udvikling.

At musikken, der opstod i tressernes ungdomskultur, har overlevet, i dag under den bredere folkelige betegnelse tressermusik, vidner om de kvaliteter, der prægede tiden og The British Invasion.