Teitur | Home

Support: GRETA

Siddekoncert
Onsdag den 7. oktober 2020 kl. 20.00
Forsalg: kr. 225 | Ved døren: kr. 250
Billetsalget er startet fra Folkets Hus og fra Ticketmaster (bemærk Ticketmaster tager gebyr på kr. 25 pr. billet)

!!!OBS – NY DATO!!!

Pga. Corona-smitten i Danmark er koncerten med Teitur onsdag den 1. april blevet flyttet til efteråret til onsdag den 7. oktober 2020. 
Dine billetter til den oprindelig koncert vil stadig være gyldige til den nye dato i efteråret. Skulle datoen ikke passe dig, vil billetterne kunne refunderes inden 3. april 2020.
Refunderingen af billetter købt i Folkets Hus sker ved at aflevere billetterne i en kuvert i Folkets Hus’ postkasse (bag ved huset) eller ved at sende dem pr. post. Afleverer eller sender du billetterne, skal du sammen med billetterne vedlægge information om navn, tlf. og kontonr.
Har du købt billetter via ticketmaster.dk refunderes billetterne gennem ticketmaster.dk inden 3. april 2020.
Vi beklager ulejligheden, og håber på at du får en god oplevelse til koncerten den 7. oktober 2020 i stedet.

Den færøsk fødte Teitur Lassen er ved at være en erfaren herre på den nordiske musikscene. Med to Danske Grammy, over 1000 koncerter og 8. studiealbums i baggagen, har Teitur bevist sit talent for at fange lytteren i et intenst og forførende greb. Teitur debuterede i 2003 med ’Poetry & Aeroplanes’. Gennem tiden er Teiturs kunstneriske ambitionsniveau steget, og senest har han udgivet albummet ‘I Want To Be Kind’.

“Til forårskoncerterne spiller jeg en del sange fra “I Want To Be Kind,” samt helt nye numre og selvfølgelig også publikums favoritter. Jeg har fået multi-instrumentalisten Gustaf Ljunggren til at komme at spille sammen med mig. Det bliver magisk” udtaler Teitur.

Som opvarmning på Teiturs forårstour fører GRETA publikum gennem et landskab af genfundne skatte: Sange fra hendes tidlige kunstneriske udvikling, kort efter hun var flyttet til Danmark — sange som Teitur tilfældigt opdagede og forelskede sig i. Sange der rummer vilde naturlandskaber, uskyld og ungdommens længsel og forvirring. Sange der, anført af Gretas glasklare stemme, dragende stemninger og foranderlige harmonier, går lige i sjælen.

Tyskfødte GRETA er en kunstner i stormende udvikling. Med sin nyligt udgivne debut-EP (Ardent Spring Pt.1) høster hun store roser for både udgivelse og koncerter og sætter med sin drømmende 80’er-synthpop sit umiskendelige præg på den danske indiepop-scene.

EP’en Wild&Young er produceret af Teitur og indspillet af Greta og norske guitarist Erlend Eggestad i en kold december på Færøerne. Wild&Young udkommer i slutningen af marts.