Nytårskoncert 2021: Støvlet Katrines Jammerkommode- og Katastrofeorkester

Siddekoncert
Søndag den 3. januar 2021
kl. 14.00
(dørene åbner ½ time før)
kl. 16.30
(dørene åbner ½ time før) UDSOLGT
Entré: kr. 250 inkl. champagne og kransekage
Billetsalget er startet på telefon: 9785 1157, på mail: folketshus@struer.dk eller på Ticketmaster.dk (bemærk Ticketmaster tager gebyr på kr. 25 pr. billet)

Kære publikum i Folkets Hus

Grundet COVID19-situationen i Danmark er vi desværre blevet nødt til at aflyse nytårskoncerten søndag den 3. januar 2021 kl. 14.00 og kl. 16.30 i Folkets Hus.

Dine billetter til koncerten i 2021 vil være gyldige til koncerten i 2022, hvor koncerten stadig vil være med Støvlet Katrines Jammerkommode- og Katastrofeorkester.
Skulle du ikke ønske at ”gemme” dine billetter til koncerten i 2022, vil du kunne få refunderet dine billetter til og med den 30. april 2021.

Ønsker du at få dine billetter refunderet bedes du kontakte os på telefon 9785 1157 eller på mail folketshus@struer.dk, hvor du opgiver navn og kontonummer. Vi refunderer herefter beløbet til dig.

Billetter købt via Ticketmaster.dk refunderes automatisk.

Vi beklager ulejligheden, og håber på din forståelse for, at sikkerheden kommer først.

Mvh. Folkets Hus i Struer

P.S. “Musikdirektøren” Toke Lund Christiansen har skrevet en ny bog “Den sidste musikdirektør”,  som kan købes til kr. 150 inkl. porto på www.densidstemusikdirektor.dk

Støvlet Katrines Jammerkommode- og Katastrofeorkester er et fænomen i det danske musikliv. I modsætning til alle andre har Støvletterne ikke aflyst en eneste forestilling i 2020! Musikerne er overvejende fra DR-Symfoniorkester og de er alle kendt og værdsat som fremtrædende solister. (Det kniber mere med at spille sammen og holde op samtidigt). Når Jacob ved trommerne sætter an til Gladiatorernes Indtogsmarch er tempoet i top, og snart følger en kavalkade af topnumre, der spænder fra Strauss- og Lumbye-toner til de uopslidelige highlights, Tryllekunstnerens Bryllupsmiddag og Sandpapir-ballet.

Sangerinden Signe Asmussen er Katastrofeorkestret stjernesolist. Sopranen deler sin karriere mellem de internationale operascener og et liv, omgivet af musikere fra den rytmiske scene, med Salsa og Bossa Nova på repertoiret. Ved koncerten skal vi opleve hende i begge roller.

Toke Lund Christiansen er koncertens tålmodige og overbærende konferencier. Han har i år en overraskelse til nytårskoncertens publikum: Der bliver i foyer-baren (med behørigt afstand) mulighed for at købe hans nye roman Den sidste musikdirektør, en humoreske, hvori der optræder en række skråtstillede personligheder anført af transvestitten Støvlet-Katrine (150 kr. med mobilpay).

Vore musikere kommer til Struer. De kridter både støvlerne og buerne og lover os, som altid, et brag af en koncert! På gensyn.