Lis Sørensen m/band

Siddekoncert
NY DATO: Torsdag den 6. maj 2021
kl. 18.30
(dørene åbner ½ time før) FÅ BILLETTER
kl. 21.00 (dørene åbner ½ time før)
Entré: kr. 300
Billetsalget er startet på 9785 1157, på folketshus@struer.dk og via Ticketmaster kl. 18.30 og kl. 21.00 (bemærk Ticketmaster tager gebyr på kr. 25 pr. billet)


!!!OBS – NY DATO!!!

Pga. de skærpede COVID19-restriktioner i Danmark er koncerterne med Lis Sørensen torsdag den 4. februar 2021 kl. 18.30 + kl. 21.00 blevet flyttet til en ny dato. Den nye dato er torsdag den 6. maj kl. 18.30 + kl. 21.00 (dørene åbner ½ time før).

Dine oprindelige billetter gælder til den nye dato.

Skulle den nye dato ikke passe dig, vil billetter kunne refunderes inden den 4. februar 2021.

Har du købt dine billetter i Folkets Hus (bookingnummer) bedes du kontakte os på telefon 9785 1157 eller på mail folketshus@struer.dk, hvor du opgiver navn, bookingnummer samt kontonummer. Vi refunderer herefter beløbet til dig.

Har du købt dine billetter via ticketmaster.dk refunderes billetterne ved henvendelse til ticketmaster.dk inden den 4. februar 2021.

Vi beklager ulejligheden, og håber på din forståelse for, at sikkerheden kommer først. Vi håber, at du får en god oplevelse til koncerterne den 6. maj 2021 i stedet.

Mvh. Folkets Hus


Efter succesen i ’Toppen af Poppen’ i 2018, og Anne Sanne Lis turnéen i 2019 udgav Lis Sørensen i efteråret 2019 selvbiografien ”Jeg er kommet for at synge” sammen med Danni Travn. Det er beretningen om sømandsdatteren fra Brabrand, der over fire årtier har vundet stor plads i danskernes hjerter med et imponerende repertoire af hits. I foråret 2020 vendte Lis Sørensen igen hjem i vante omgivelser – som solist med sit eget fantastiske band. 2020 er også året, hvor Lis Sørensen igen er gået i studiet og spenderet timevis på at lave nye soundtracks til danskernes liv.

Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits – nye som gamle. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.

Her er i sandhed en sangerinde, som skiller sig ud, og hvis erfaring og passion skinner igennem på hver en scene. Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et bredt publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk oplevelse af øjeblikket.