GEO – SØN AF EN PSYKOPAT | Comedy Tour 2021

Comedy
NY DATO: Torsdag den 30. september 2021 kl. 20.00 (dørene åbner ½ time før)
Entré: kr. 245
Billetter købes på telefon: 9785 1157, på mail: folketshus@struer.dk eller på Ticketmaster.dk (bemærk Ticketmaster tager gebyr på kr. 25 pr. billet)


VIGTIG INFORMATION VEDR. GEOS SØN AF EN PSYKOPAT

Showet i Folkets Hus, Struer d. 18. marts flyttes, grundet de nuværende covid-19 restriktioner fra den oprindelige dato til

TORSDAG D. 30. SEPTEMBER 2021 kl. 20.00 i Folkets Hus.

”Undskyld, undskyld, undskyld. Men jeg bliver nødt til at flytte datoen for Søn Af En Psykopat pga. – ja, du har nok gættet det, corona. Jeg håber du har lyst til at beholde billetten og se showet på den nye dato. Kh Geo”

Geo har lavet en lille videohilsen til dig. Den kan du se HER

Vi håber, du har lyst til beholde din billet, og fortsat støtte op om kultur og live oplevelser. Skulle den nye dato ikke passe dig, vil billetter kunne refunderes inden 18. marts 2021.

Har du købt dine billetter i Folkets Hus (bookingnummer) bedes du kontakte os på telefon 9785 1157 eller på mail folketshus@struer.dk, hvor du opgiver navn, bookingnummer samt kontonummer. Vi refunderer herefter beløbet til dig.

Har du købt dine billetter via ticketmaster.dk refunderes billetterne ved henvendelse til ticketmaster.dk inden den 18. marts 2021.

Vi glæder os til at se dig til showet den 30. september 2021.

De bedste hilsner
FOLKETS HUS


Komikeren Geo tager på Danmarksturné i 2021 om livet som søn af en psykopat
Geo tager sin succesfulde podcast Kan Man Tilgive en Psykopat et skridt videre, når han i 2021 drager på turné med sit nye onemanshow Søn af en Psykopat, hvor den jyske komiker med et humoristisk tvist endnu engang vender tabubelagte emner.

Hvordan er det at være barn af en psykopat? Hvordan handler en psykopat? De spørgsmål svarer Geo på humoristisk vis ved at fortælle om sine egne erfaringer med en psykopatisk far.

Søn af en Psykopat er en vanvittig tragisk – og ikke mindst komisk – beretning om Geos forhold til sin psykopatiske far. Historierne i showet er lige så morsomme, som de er ekstreme og tankevækkende. Når man hører dem, er man ikke i tvivl om, at Geos far var psykopat.

Showet er bogstaveligt talt skrevet i blod og tårer, og på vildeste humoristiske vis jonglerer Geo med disse skrøbelige og tabuiserede oplevelser, som tegnede de første 40 år af hans liv.

”Et monster som min far findes derude i så mange afskygninger. Jeg overvandt monsteret i mit liv og lærte at spotte en psykopat på den hårde måde. Og nu hvor det hele er på den anden side, fremstår mange af oplevelserne som psyko-sjove og er så utrolig befriende at grine af.”

Den erfarne komiker har været med i et hav af tv-produktioner, podcasts og radioprogrammer, siden han startede sin karriere i 1996. Geo er desuden foredragsholder og forfatter af to bøger Hva’ Så Nu (2015) og Ikk’ For Sjov (2018). Han har leveret stærke comedy-shows siden 2002, hvor han b.la. optrådte med stand-up showet Den ægte vare, og har siden lavet Geo’s Garage (2006), Mit Indre Dyr (2009), Kemo og Comedy (2014) og Hva’ så nu (2018) med Thomas Skov.