Fyraftenskoncert | Nello & The Helping Hand Blues Band

Siddekoncert
Fredag den 3. marts 2023 kl. 16.30 (dørene åbner ½ time før)
Entré: kr. 100 inkl. en genstand i baren
Billetsalget er startet på ticketmaster.dk. Spørgsmål eller hjælp til billetsalg på 9785 1157. Billetter sælges også i døren!

Nello sprang i 2020 ud som forsanger og frontman for sit eget blues-band. Det er siden blevet til mange koncerter. Begejstringen og flotte ord har regnet ned over orkestret.

Det varierede repertoire er selvsagt blues i diverse afskygninger, men mange af numrene bliver leveret med et twist. Faktisk blev flere af kompositionerne vredet så meget, at de næsten ikke var til at genkende, men det virkede, og det var friskt og nyt at høre! Det gjorde koncertoplevelsen både sjov, vital og interessant. Og Niels Nello Mogensen optrådte som en både karismatisk og gennemtrængende bluessanger!

Niels Nello Mogensen, bas og vokal:
Nello startede i 1980 i Danmarks første punk-band Lost Kids. Siden 1996 fast mand hos Johnny Madsen. I dag også med Grarup Allstars som han var med til at danne. Årets DMA Live navn 2019. Nello har booket og turnéret med stort set alle på de danske scene og med amerikanske blues navne som Blues Lights, Ron Hacker og Hook Herrera. Har desuden tre rock solo-albums som sanger og komponist bag sig.

Ronni Boysen, guitar:
Ronni er en af de mest efterspurgte og respekterede europæiske guitarister indenfor genren, og har i mere end 10 år arbejdet for bl.a. Mud Morganfield (søn af Muddy Waters), svenske Kokomo Kings og danske Trainman Blues. Årets Danske Bluesnavn 2013 og modtager af Blueskartellets Ærespris i 2010.

Mads D. Andersen, trommer:
Mads turnerede som 21 årig med Otis Grand & The Big Bluesband 3 ½ år i hele Europa. Spillede der sammen med en række blues-verdensstjerner. Vendte hjem og joinede sin Bror Mike Andersens band i 6 år. Siden med både danske og udenlandske kunstnere, bl. a. Anders Blichfeldt, Ivan Pedersen trio, og udenlandske Alan Haynes, Tony Vega og Kai Strauss.

Rasmus Stenholm, orgel:
En af de mest benyttede organister på den hjemlige blues-scene. Rasmus’ eksplosive, virile og virtuose spil tager folk med storm. Fast mand i Kenn Lending Blues Band og Grarup Allstars.

Har arbejdet og turneret med folk som Henning Stærk, Rock Nalle, Sinne Eeg og Jesper Thilo. Tre solo udgivelser.