OTHER ROADS

(Arr.: Folk Club ’95 i samarbejde med Folkets Hus)

Mandag den 27. marts 2023 kl. 19.30 (dørene åbnes 1 time før)
Entré: kr. 100 for medlemmer | kr. 150 for ikke-medlemmer
Se i øvrigt www.folkclub95.dk – intet forsalg – billetterne sælges ved døren

Man tager en helt fantastisk singer/songwriter, en pokkers talentfuld multi-instrumentalist og dertil en af Skotlands absolut bedste fiddlere/violinister – så har vi sammensætningen i det engelsk-skotske folkband Other Roads.

Bandet blev dannet i 2009 – og har siden turneret flittigt i det meste af Europa og New Zealand. Pete Abbott, Gregor Borland og Dave Walsmisley er tre meget erfarne og yderst professionelle musikere og sammen skaber de deres helt egen spændende og unikke sound ved at kombinere musikken med deres utroligt fine og smukke vokalharmonier.

Repertoiret er en blanding af egne kompositioner og velvalgte covers, lige fra følsomme ballader til foot-stomping celtic fiddle tunes. Other Roads har siden 2009 udgivet 9 cd’er – den nyeste ”photographs” er fra 2019.

Pete Abbott: Guitar, Vocal
Gregor Borland: Violin, el-bas, mandolin
Dave Valmisley: Guitar, Mandolin, Vocal