DE GYLDNE DRENGE

(Arr.: Folk Club ’95 i samarbejde med Folkets Hus)

Mandag den 31. oktober 2022 kl. 19.30
Entré: kr. 75 for medlemmer | kr. 125 for ikke-medlemmer
Se i øvrigt www.folkclub95.dk – intet forsalg – billetterne sælges ved døren

Irsk på dansk. Folkemusik for folket. Skæg og irske ballader.

5 ustyrlige musikanter udsætter publikum for deres uhæmmede og lemfældige omgang med en lang række af danskernes mest folkekære melodier: Hjemmebrænderiet, Jeg Er Ikke Som De Andre, Ved Haw’et – Ved Haw’et o.s.v. o.s.v.

Siden 2003 har de rejst landet rundt og spredt det gode budskab om alkoholens mange glæder og utroskabens velsignelser. Emner som i rigt mål bliver behandlet i de mange tekster, der alle stammer fra det store musikalske forbillede De Gyldne Løver.

De Gyldne Drenge prøver ikke at efterligne det gamle kultband, men giver deres egne fortolkninger af sangene. Ind i mellem også med små ændringer i teksterne. Dog med tilladelse fra ophavsmændene.

I 2007 udgav de deres første cd ”Det Gamle Værtshus”. Den blev meget populær og blev i 2015 fulgt op af ”Derfor Blev Vi Spillemænd”, der lige som den første er en hyldest til De Gyldne Løver.

De Gyldne Drenge er:

Lars Kirkegaard på harmonika, kor, Jørgen Dickmeiss violin, bodhran, mandolin og kor, Jens Holgersen på kontrabas og kor, Ole Smith på sang guitar og banjo og Troels Smith på sang, guitar, tenorbanjo, mandolin, tinfløjte og irsk håndtromme.