BARROW

(Arr.: Folk Club ’95 i samarbejde med Folkets Hus)

Mandag den 24. april 2023 kl. 19.30 (dørene åbnes 1 time før)
Entré: kr. 100 for medlemmer | kr. 150 for ikke-medlemmer
Se i øvrigt www.folkclub95.dk – intet forsalg – billetterne sælges ved døren

Er du til Springsteen, Tom Petty eller Niel Young, må du endelig ikke gå glip af Barrow.

Et 5 mands stort band, der leverer Vendsysselsk, Amerikansk Folk/Rock, med Mikkel Bøggild som frontfigur.

I USA har man betegnelsen “Triple Threat” for en musiker, der har hele pakken som sanger, sangskriver og ekvilibristisk guitarist. Mikkel Bøggild er én af de få herhjemme, han har en stemme som Springsteen, skriver sange, der rører og bevæger, og oveni det er han en sjælden dygtig guitarist, der har flankeret og produceret for de største sangere herhjemme.

Med Barrow har han gennem snart 10 år, 2 DMA nominerede albums og 5 singler i P4 opbygget et helt unikt band, der brænder igennem på både udgivelser og koncerter. I 2021 var de klar med deres 3. album, der bærer titlen ”Crowded room”, og med den udvikling bandet er i, lurer der forhåbentligt det folkelige gennembrud, de fortjener.