SINNE EEG Afholdt: 10/09/2015 kl. 20:00

SINNE EEG GROUP
med Sinne Eeg, Jacob Christoffersen, Lennart Ginman & Morten Lund

Torsdag den 10. september 2015 kl. 20.00
Forsalg: Kr. 150 – ved indgangen: Kr. 175

Sangerinden, Sinne Eeg, har gennem de seneste år markeret sig som en af de betydeligste jazzsangerinder i Europa med en rytmisk sikkerhed, en uovertruffen harmonisk sans og en sikker og charmerende sceneoptræden, der inviterer publikum med. Stilen er moderne og nordisk i tonen, men med klare referencer til “de store” jazzsangerinder indenfor jazz- og swingtraditionen. Sinne Eeg modtog i 2014 den prestigefyldte Ben Webster Pris og udgav samme år et nyt album, ”Face The Music”, som indeholder et mere sprudlende og udadvendt repertoire end hendes tidligere udgivelser.

Hendes evner som scat-sanger har fået en mere fremtrædende rolle både på CD og live, hvilket man vil kunne opleve, når hun optræder live med sit band i Folkets Hus denne torsdag aften, hvor nye sange og gamle kendinge præsenteres med et hold af danske jazzmusikere i topklasse. Jacob Christoffersen på piano, Lennart Ginman på bas og Morten Lund på trommer.

Luk vinduet

Billetkøb

Ønsker du at bestille billetter til et arrangement i Folkets Hus kan følgende to muligheder anvendes.
Billetter kan reserveres ved at ringe til Folkets Hus eller købe direkte på BilletNet.

Ring til Folkets Hus Bestil hos billetnet