Baumgartner Brødrene Afholdes: 22/02/2018 kl. 16:30

FYRAFTENSKONCERT
BAUMGARTNER BRØDRENE
Torsdag den 22. februar 2018 kl. 16.30 – 18.00
Entré: Kr. 40 – der kan ombyttes med 1 øl/ 1 vand eller 1 glas vin
INGEN FORUDBESTILLING – BILLETTER KØBES VED DØREN

De musikalske tvillingebrødre Josef og Jakob Baumgartner har spillet sammen, siden de var store nok til henholdsvis at bestige en klaverbænk og slynge en guitarrem om halsen. Sammen trådte de deres musikalske barnesko i Skive musikskole, hvor Mads Langer, musikere fra Superheroes, Carpark North og Dúné også har gået.

Jakob og Josef rykkede til Århus. I 2002 blev de, med orkesteret Popfilter, skudt afsted i DR´s Karrierekanon. Sangen ”Vinde Mit Hjerte” radiohittede.
Senere samme år debuterede de med albummet “Popfilter“.

Bandet udgav opfølgeren ”Uden filter” i 2007. ”Uden filter” fik også meget radio-airplay og blev ugens album på P4.

Popfilter gik i opløsning og Baumgartner Brødrene fik travlt som backingmusikere. En lang række danske kunstnere bl.a. Rugsted/Kreutzfeldt, Ivan Pedersen, Rock Nalle, The Broken Beats og Michelle Birkballe har således draget nytte af brødrenes unikke sammenspil og skarpe korvokaler.

Sideløbende med musiker-karrieren har brødrene komponeret, produceret og indspillet i eget studie. Materialet er gennemarbejdet og der er blevet kælet for detaljen. Det har resulteret i et helstøbt album i eget navn, med en håndfuld melodiøse og stærke popsange. Undervejs kan man glæde sig over gæstesolisterne Al Agami på sangen ”Sig du savner mig” og Louise Dubiel på ”I et evigt sekund”. Sidstnævnte sang med tekst af Ivan Pedersen.

Jakob’s vokal/guitar og Josef’s tangenter/kor suppleres af en solid bund, hvor Jakob Skytte spiller bas og Mads Andersen spiller trommer

Luk vinduet

Billetkøb

Ønsker du at bestille billetter til et arrangement i Folkets Hus kan følgende to muligheder anvendes.
Billetter kan reserveres ved at ringe til Folkets Hus eller købe direkte på BilletNet.

Ring til Folkets Hus Bestil hos billetnet