THE ROSENBERGS

Operaen i Midten i samarbejde med Den Ny Opera
Mandag den 23. marts 2015 kl. 19.30

Entré: Kr. 160 – unge u. 18 år: Kr. 80

”Angiv din mand – gå fri – og se dine to små drenge vokse op…”

Det var tilbuddet til Ethel Rosenberg, der sammen med sin mand Julius stod anklaget for atom-spionage i McCarthy-tidens USA. Ethel nægtede, og de to endte i den elektriske stol.

Det er anslaget i forestillingen The Rosenbergs – et musikalsk drama om en idealisme, som med åbne øjne endte med at efterlade to små børn forældreløse – en beretning om de to eneste eksekverede spion-dødsdomme i efterkrigstidens USA – men også, og ikke mindst, historien om en kærlighed mellem to mennesker – en kærlighed, der rakte helt ind i døden.

Komponist er Joachim Holbek, iscenesættelse ved Rhea Leman og de medvirkende er Liv Oddveig Midtmageli, Johannes Mannov samt tre musikere.