Kaya Brüel synger Jomfru Ane Band

Siddekoncert
Onsdag den 3. april 2019 kl. 20.00
Forsalg: kr. 150 | Ved døren: kr. 175
Billetsalget er startet i Folkets Hus samt på Ticketmaster (bemærk Ticketmaster tager gebyr på kr. 25 pr. billet)

Hvem husker ikke “Plutonium” og “Rock Me Baby” fra det legendariske Jomfru Ane Band med tvillingerne Sanne og Rebecca Brüel i front. Sange, der med tidens 70’er ånd og musikalske overlegenhed, alle havde noget på hjerte. At forandre verden, redde jorden, forhindre atomkraftens indtog i Danmark, om individet, fælleskabet og kærligheden.

Ikke siden bandet blev opløst i start 80’erne, har det været muligt at opleve sangene. Men nu har Kaya Brüel, datter af Sanne Brüel, nøje udvalgt de Jomfru Ane sange, som har en særlig plads i hendes hjerte og som tåler en gentagelse i dagens Danmark.

Med en lille akustisk besætning bestående af guitar og klaver, spilles sangene på bedste højskole manér. Og man må gerne synge med!