KONCERTEN ER UDSOLGT

JOHNNY MADSEN, KNUD MØLLER & HENRIK FROM
Akustisk 

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 20.00
Forsalg: Kr. 250 – ved indgangen: Kr. 275 

Har man bare én gang oplevet Johnny Madsens akustiske triokoncerter, ved man, at dette er den allerbedste måde at komme helt tæt på den vestjyske rockpoet.

Sammen med guitaristen Knud Møller og percussionisten Henrik From er Johnny Madsen i oktober og november 2015 igen på landevejen – tilbage i ’stærkeste startopstilling’.

På deres vej vil Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af Madsens sange, der er trioens varemærke.

Og ét er sikkert denne koncertaften med Madsen Trio og det er de historiefortællinger, han fletter det hele sammen med. Han elsker at fortælle, og publikum slubrer det i sig – og med god grund. “Verdens bedste historiefortæller” er et prædikatet, man sagtens kan hæfte på rockmusikeren.