Alex Vargas

Ståkoncert
Fredag den 15. marts 2019 kl. 20.00
Entré: kr. 300
Billetsalget er startet fra Folkets Hus og fra Ticketmaster (bemærk Ticketmaster tager gebyr på kr. 25 pr. billet)

Med en yderst karismatisk udstråling, et drenget glimt i øjet og ikke mindst sin tryllebindende stemme, har Alex Vargas i løbet af de seneste år imponeret musikkritikere, radiolyttere og ikke mindst koncertgængere.

På blot to år er Alex Vargas gået fra at spille udsolgte koncerter på små Københavnske spillesteder, til at fylde skovbunden på Smukfest med 20.000 festivalgængere og Royal Arena med sin himmelstræbende vokal og gennemslagskraftige noise-soul.

Når Alex Vargas tager på tour i UK er der udsolgt. Går turen over Atlanten, er der også rift om billetterne, og det samme gør sig gældende, når Alex spiller på dansk jord, med flere udsolgte koncerter over hele landet.

Han er et garanteret hit og publikumsfavorit.