Alex Vargas
Support: DAVID44
Ståkoncert
Fredag den 15. marts 2019 kl. 20.00
Entré: kr. 300
Billetsalget er startet fra Folkets Hus og fra Ticketmaster (bemærk Ticketmaster tager gebyr på kr. 25 pr. billet)

Med en yderst karismatisk udstråling, et drenget glimt i øjet og ikke mindst sin tryllebindende stemme, har Alex Vargas i løbet af de seneste år imponeret musikkritikere, radiolyttere og ikke mindst koncertgængere.

På blot to år er Alex Vargas gået fra at spille udsolgte koncerter på små Københavnske spillesteder, til at fylde skovbunden på Smukfest med 20.000 festivalgængere og Royal Arena med sin himmelstræbende vokal og gennemslagskraftige noise-soul.

Når Alex Vargas tager på tour i UK er der udsolgt. Går turen over Atlanten, er der også rift om billetterne, og det samme gør sig gældende, når Alex spiller på dansk jord, med flere udsolgte koncerter over hele landet.

Han er et garanteret hit og publikumsfavorit.


Med sig som support har Alex Vargas DAVID44. DAVID44 rundede 2018 af med house-inspireret electropop, der fik udlandet til at sammenligne den islandskfødte musiker med anerkendte verdensnavne. Samtidig viste han nye sider af sit talent med en sjælfuld og rørende piano version af sin single ’Truth’. Og nu tages guitaren i brug, når DAVID44 på sangen ’Other Side’ improviserer de nødvendige ord.

’Other Side’ er endnu en smagsprøve på, hvad vi kan forvente os af DAVID44s kommende forårsalbum. Tilbage i november måned fik vi ’Truth’ – en single, som opnåede stor international bloghype. ”Think of the massive number 1 from Calvin Harris and Sam Smith, ’Promises’ (…) but with an icy Nordic air breathed into it” skrev pop-mediet, Scandipop, mens der var store roser fra amerikanske Variance Magazine og engelske Spindle Magazine, som hæftede sig ved DAVID44s dansk-islandske ophav og særegne sound.

Der er noget over DAVID44s elektroniske popmusik, som sætter følelser i gang – stemninger af både euforisk nattefest og samtidig en sindstilstand af total ro. To modpoler, som uundgåeligt mødes, når ens ophav er en isoleret klippeø i Atlanterhavet, og det man kalder ”hjem” er den larmende storby.

 

Alex Vargas’ nye single “What You Wish For”, som udkom januar 2019: